Tandblegning 101: Alt hvad du bør vide

Der er forskellige måder at opnå et flot, hvidt tandpastasmil på. Først og fremmest fremkommer dette tandpastasmil, hvis man fra barnsben har passet godt på sine tænder og børstet disse godt dagligt. Dette må gerne være kombineret med, at man hverken har røget eller indtaget alt for mange sukkersøde og syreholdige produkter. Er ens tænder med alderen blevet en smule misfarvede, er der dog stadigvæk mulighed for at få et kridthvidt tandpastasmil. Dette kan ske ved hjælp af en tandblegning. En tandblegning kan man både få som hjemmeblegning, men også hos tandlægen i Kongens Lyngby bymidte, hvilket kaldes en klinikblegning.

tandblegning i klinik i lyngby

Hjemmeblegning

Hvis man beslutter sig for en hjemmeblegning, er det dog stadigvæk nødvendigt med et møde med sin tandlæge. Tandlægen skal nemlig udarbejde 2 tandskinner, som passer perfekt til patientens tænder. I disse tandskinner anbringes der noget gelé, der har en blegnende effekt. Tandskinnerne anbringes på tænderne 2 timer dagligt i en periode på 7 – 12 dage. Dette interval er dog kun et estimat. Behandlingen kan både vare længere eller kortere tid, afhængigt af det ønskede resultat.
En hjemmebehandling har både fordele og ulemper. Fordelene er, at en hjemmebehandling er mere skånsom mod tænderne end en klinikbehandling. Behandlingerne ligner egentlig hinanden meget i deres fremgangsmåder, men ved klinikbehandlingen er blegegeléen mere koncentreret, og dette slider mere på mundtøjet. Dog betyder det også, at en klinikbehandling er væsentligt hurtigere overstået.
En anden fordel ved hjemmeblegning er, at efter første hjemmebehandling er denne løsning markant billigere. Dette skyldes, at man efter én behandling har fået konstrueret tandskinnerne, og disse kan sagtens genbruges.
Ulemperne ved en hjemmeblegning: Det tager lang tid, og man er ikke konstant ledsaget af en fagmand, der kan se, om behandlingen forløber planmæssigt.

Klinikblegning

En klinikblegning foregår hos tandlægen i Lyngby og er, modsat en hjemmeblegning, yderst hurtigt overstået. Den forløber ved, at patienten får smurt noget gelé, der har en blegende effekt, på tænderne. Herefter skal denne gelé sidde på tænderne i 1 times tid, mens en UV-lampe lyser på geléen. Efterfølgende fjernes geléen af tandlægen, og patienten har nu blege, hvide tænder.
En åbenlys fordel ved denne behandling er, at det går lynhurtigt, og at det har en synlig effekt med det samme. Ulemperne er, at den blegende gelé, der bruges, er temmelig koncentreret og stærk, og den kan faktisk give ætsninger, hvis den kommer i berøring med tunge, tandkød eller læber. Dette, sørger dygtige tandteknikere dog for, ikke bliver aktuelt. Derudover vil man ofte kunne mærke en svag smerte i tænderne i en kort periode efter behandlingen. De vil føles ømme og følsomme.