Hypnose – myter og fakta

Hypnose – myter og fakta

Der er mange myter forbundet med hypnose og hypnoterapi. Du har sikkert hørt nogle af dem – og måske tror du også på dem. Problemet med myterne er, at det gør det svært for mange at stole på hypnose. Og mange af dem, der kunne have stort udbytte af hypnose, går derfor glip af den mulighed.

Hypnotisøren styrer dig ikke

En af de mest udbredte misforståelser er, at hypnotisøren kan få en person til alt. Men det er meget langt fra sandheden. Selv om vi er i hypnose, har vi stadig kontrol over vores tanker og handlinger. Så hvis du normalt rapper som en and eller gør som en hund, så vil du sikkert også gøre det under hypnose, men ellers ikke!

hypnose_mod_nålefobi

En anden myte handler om, at mange tror, at de under hypnose automatisk vil begynde at fortælle alle deres hemmeligheder – at de overhovedet ikke har nogen kontrol over, hvad der kommer ud af deres mund. Det er bestemt heller ikke sandt. Du fortæller kun hemmeligheder, hvis du selv ønsker det.

 

Vi er i hypnose hver dag

Hypnose er faktisk en naturlig tilstand, som du befinder dig i adskillige gange om dagen, uden at du dog er klar over det. Når du for eksempel er helt fordybet i en god bog eller en spændende film, befinder du dig i en form for hypnose eller trance, hvor alt andet bliver lukket ude. Når du er i hypnose hos hypnotisøren, kommer du også i en form for afslappet trance, hvor alt andet bliver lukket ude, mens du og hypnotisøren fokuserer på arbejdet med din underbevidsthed.

Det er samtidig også din underbevidsthed, der beskytter dig mod at gøre noget, du ikke vil. Så derfor vil en hypnotisør ikke kunne få dig til at gøre noget mod din vilje.

Du skal selv ville det

Mentale ændringer er ikke noget, der sker fra det ene øjeblik til det andet. Og derfor er hypnose heller ikke en hurtig løsning, der kan ændre alt i løbet af en times tid. Det er en meget effektiv terapiform til at ændre specifikke tankemønstre og handlinger, men det kræver arbejde og tid.

Hypnose virker også kun, hvis du er modtagelig for ændringer og selv er indstillet på det. Så hvis det for eksempel kun er din kone eller mand, der ønsker, at du skal stoppe med at ryge, vil du næppe få meget ud af hypnose, før du også selv er indstillet på og parat til at ville stoppe med rygning.

New-You
Vester Voldgade 86, 1
1552 København V
Tlf.: 29 71 41 90