Forebyg skader med øvelser, træning og omtanke

Når du møder op hos kiropraktoren med skader og smerter, vil han eller hun først tage en samtale med dig om dit problem og dine smerter. Derefter vil kiropraktoren undersøge dig, så han eller hun er helt sikker på, hvad problemet er, og hvad den rigtige behandling derfor vil være, fortæller den populære kiropraktor på Nørrebro.

spaendingshovedpine

Kiropraktoren benytter sig af flere forskellige behandlingsformer, blandt andet den såkaldte manipulationsbehandling, manuel behandling og bløddelsbehandling. Men derudover udgør rådgivning og information, om hvordan du selv kan forebygge skader og fremme behandlingen af dine nuværende skader, også en stor del af en kiropraktors fokus og virkeområde.

Tænk på din arbejdsstilling
Vi tilbringer en meget stor del af vores liv i sengen, og derfor er det vigtigt, at du ligger i en god seng og på en god madras, der passer netop til dig. Det samme gælder vores arbejdsplads. Her tilbringer vi også en stor del af vores tid. Og derfor er det vigtigt at kigge på arbejdsstillinger.

Ofte tænker vi først over vores måske knap så hensigtsmæssige arbejdsstilling, når skaden er sket. Derfor har kiropraktoren altid fokus på netop arbejdsstillinger, fordi han eller hun ved, at det ofte er her, at skader opstår.

Tunge og forkerte løft kan give skader. Her handler det om at tænke over, hvordan du løfter, og at bruge de rigtige hjælpemidler. Men selv om du ikke løfter mere end en kuglepen på dit arbejde, kan du sagtens få fysiske arbejdsskader alligevel. Stillesiddende arbejde er nemlig ikke godt for kroppen. Så her handler det om at variere sin arbejdsstilling mange gange i løbet af dagen. Du kan for eksempel variere mellem at stå op og sidde ned ved skrivebordet, der altså bør være et hæve-/sænkebord.

Dyrk motion – og forebyg skader
Mange af os får for lidt motion og bevæger os for lidt. Kiropraktoren kan hjælpe dig med at lave et træningsprogram, der indeholder øvelser, som netop har fokus på de områder af kroppen, som du har behov for at styrke.

Som oftest vil du komme hjem fra kiropraktoren med minimum en håndfuld øvelser, som du skal lave hjemme på stuegulvet som en del af din behandlingsplan. Du skal altså også selv gøre en indsats for at blive dine skader kvit – og for at forebygge, at de måske hurtigt kommer igen.

Kiropraktoren møder selvfølgelig også mennesker med sportsskader, fordi de har trænet for meget eller forkert. Så handler det om at lære at træne på en mere hensigtsmæssig måde. Men for langt de fleste af os handler problemet nok snarere om for lidt træning og motion.

Nørrebro Kiropraktisk Klinik
Nordre Fasanvej 224
2200 København N
38 33 03 36