Category Archives: Uncategorized

Er der nogle farer ved røntgenbilleder?

Der hersker rundt omkring utrolig nok stadig den udbredte misforståelse, at det er farligt at få taget røntgenbilleder, og det er noget, man lige så godt kan holde sig fra. Dette er helt forkert. Heldigvis, for røntgenbilleder er i dag et uvurderligt redskab for din tandlæge, når han eller hun skal finde frem til de huller, der ellers kan være endog yderst vanskelige at få øje på. I dette indlæg vil vi klarlægge. Om der egentlig er nogle farer ved at få taget røntgenbilleder vil vi svare på i dette indlæg, i samråd med de den grundige tandplejer på Christianshavn

tandplejer

Det er ikke svært at se, hvorfor nogle mennesker stadig har en forkert opfattelse af røntgenbilleder. Der er alligevel ikke mange år siden, at man skulle isoleres i et særligt indrettet rum og iklædes en beskyttende vest af bly, når man blev udsat for røntgenstrålerne. Sådan er det ikke i dag, og røntgenbillederne er altså som nævnt på ingen måde farlige at få taget. Vi modtager nemlig alle sammen hver eneste dag forskellige former for stråling. Det kan komme fra rummet eller undergrunden, og det kaldes for baggrundsstråling. Det er helt
uskadeligt, fordi vi som mennesker er vant til den slags, og det er den samme slags stråling, du bliver udsat for, når du får taget et røntgenbillede. Det er i mere koncentrerede mængder, for et enkelt billede svarer i stråling cirka til det samme, som du bliver udsat for i løbet af et normalt døgn. Men det er altså stadigvæk helt
uskadeligt. Sætter du dig eksempelvis i en flyver til Rom, bliver du udsat for omkring samme mængde baggrundsstråling, som hvis du fik taget 15 røntgenbilleder i træk.

Og hvorfor er det så, det er så nødvendigt med disse røntgenbilleder? Jo, de hjælper tandlægen med at se knoglen og de dele af tænderne, som vedkommende ellers ikke kan se inde i din mund med sit blotte øje. Tandlægen kan altså komme til at tjekke ordentlig efter sygdom alle de steder, der normalt er usynlige. Røntgenbilleder kan af tandlægen også bruges til at kigge efter, om dine visdomstænder nu også opfører sig, som de skal, altså at en af dine visdomstænder ikke sidder skævt. Tandlægen kan med røntgenbilleder også kigge efter om en sygdom har udviklet sig, eller tandlægen kan ved hjælp af billederne følge med i, hvordan en given behandling udvikler sig. Hvis du eksempelvis har fået foretaget en rodbehandling, kan tandlægen se, om den har hjulpet efter hensigten. Er du ikke i gang med en behandling anbefales det stadig, at du som minimum bliver røntgenfotograferet af tandlægen en gang hvert andet år.

Tandlægerne No. 68 ApS
Amagerbrogade 68
2300 København S
Tlf.: 32 54 56 74

Pas godt på børnenes tænder

Flotte tænder hele livet igennem starter i barndommen, allerede når den første tand kommer frem. Det handler om gode vaner, der skal grundlægges hos det helt lille barn, så tandbørstning og tandpleje bliver en lige så selvfølgelig del af hverdagens rutiner som alt andet og her får du lidt info fra en tandlæge ved søerne i københavn

Børst tænder på dit barn

Børn skal have hjælp til tandbørstningen, helt fra den første tand bryder frem, og indtil de motorisk er i stand til at klare tandbørstningen selv. Og det er de fleste børn faktisk først i 10-12-års alderen. For en del år siden var man ikke helt klar over det og lod derfor børnene klare tandbørstningen selv allerede fra en meget tidlig alder. Det resulterede også i en del huller i tænderne. Så derfor lyder anbefalingen altså nu på, at man hjælper børnene, indtil de er 10-12 år.

Du kan selvfølgelig sagtens lade dit barn børste tænderne selv, når blot du så børster tænderne bagefter. Det er faktisk en god idé at lade børnene øve sig, ikke mindst når de når en vis alder, så de får lært at børste tænder.

børns tænder

Gør tandbørstningen til en leg

Når du børster tænder på dit barn, er det vigtigt, at du bruger en tandbørste, der passer til barnets alder. Er tandbørsten for stor, kan du nemlig ikke komme ordentligt omkring i barnets mund. Har barnet selv været med til at vælge en flot tandbørste med det helt rigtige motiv på, bliver tandbørstningen måske også endnu lettere og sjovere.

I det hele taget er det vigtigt at gøre tandbørstningen til en leg. Men protesterer barnet alligevel, er det vigtigt, at du holder fast i, at tandbørstningen ikke er til diskussion – den skal klares hver dag. Og så vil de fleste børn hurtigt affinde sig med det som en fast vane, der hører med.

Brug tandpasta med fluor

Både børn og voksne skal børste tænder to gange om dagen – om morgenen og før sengetid. Og alle skal bruge tandpasta med fluor, fordi fluor er det eneste, der hjælper mod plak, der kan give huller i tænderne.

De mindste børn kan bruge en børnetandpasta, hvor fluorindholdet er mindre end i en voksentandpasta. Smagen er ikke så stærk i en børnetandpasta, og derfor kan de fleste børn bedre lide den. Omkring seksårs-alderen bør børnene dog begynde at bruge en voksentandpasta med et højere indhold af fluor. Ikke mindst hvis du bor i de dele af landet, hvor det naturlige fluorindhold i vores drikkevand er meget lavt.

Med gode tandbørstningsvaner er du og dit barn godt på vej mod sunde tænder. Og derudover det selvfølgelig vigtigt at huske de regelmæssige tandlægebesøg, der i Danmark er gratis for børn og unge under 18 år.